Sider

torsdag den 5. august 2010

Skal du i fængsel nu, mor?

Ødemarken i NordMinnesota
På vejen hjem gennem ødemarken mod Minneapolis fik Liselotte fornøjelsen af af hilse nærmere på den lokale sherif.

I bedste danske selvjustitsbiliststil klikkede vi cruisekontrollen til og morede os over hvor øde der var.

Og vupti ud af det blå kom røde og blå blink. Se her, hvordan cruisecontrollerinden bekender sine fartsynder mens sheriffen checker; mystisk udseende lyserødt plastickort, og dertilhørende antikvarisk dokument (internationalt kørekort) og grå familiebil på nummerplader fra Florida, hvoraf forreste mangler:

video

Besværre havde deres reporter ikke modet til at filme sheriffen under krydsforhøret af cruisecontrollerinden, da det muligvis kunne "be a violation of law against an officer in duty" og dermed evt. forlænge fængselsstraffen.

Til gengæld var der masser af tid til at få friske kommentarer fra gerningskvinden efterfølgende:

video


Souvenir til ca. 130 USD
Cruisecontrollerinden er hermed registreret i synderegistret i USPD og må derfor på ingen måde komme i cambolage med det amerikanske retssystem, hvis hun ønsker at sætte fod på amerikansk jord igen. 

Som en afsluttende kommentar fra deres udsendte, kan det konstateres, at bødeforlægget er den pt. dyreste souvenir, der tages med hjem fra staterne...
  

På opdagelse i Nord-Minnesota med Canada i baghaven

Der virker så ordentligt i Canada
Efter gensynsfesten i Lewiston blev vi inviteret op til International Falls, på grænsen til Canada, hos, Liselottes anden værtssøster, Shelly og hendes mand Josh.  Turen derop var beregnet til 7 timer i bil, men vi ville gerne se lidt ekstra, så vi strak turen til 11 timer...

Vi mellemlandede i byen Duluth som ligger ud til Lake Superior, kæmpesø på størrelse med Skagerak og Kattegat tilsammen. Byen holdt mini Tallship Race og vupti, der lå et sejlskib, Roald Asmussen, som tidligere har gæstet Tordenskioldsdage i Frederikshavn.

Max med hvalp foran Shellys
kæmpehus, på grænsen til Canada
Da vi nåede Shelly og Josh's hus fandt vi ud af at Canada bogstaveligt lå i baghaven. Et stenkast fra flodbredden lå grænsen til Canada. Ungerne var faktisk ret ligeglade med denne topografiske lækkerbisken, for familiens Golden Retriewer, Morgan havde fået 11 små nuttede hundehvalpe. Når der kravler 11 vuffende hundehvalpe rundt på én, er det lige før man giver efter for sine børn plagen om en hund.

Dagen efter tog vi på éndagstur til Canada. Det var mest fordi det lå i baghaven og fordi vi kunne få stemplet vores pas med et ahornstempel. Det blev til en tur i en fiskebutik, med madding (kæmpebalje med blodigler). Selvfølgelig skulle ungerne prøve at have hældt igler over hænderne. Og så snuppede vi en dukkert i Rainy Lake. I følge ungerne var der, efter besøget i fiskebutikken, fyldt med igler overalt i søen!

Se billederne fra éndagsturen til Canada.

Se billederne fra International Falls.

Næste dag besluttede vi at kigge nærmere på Rainy Lake, et virvar af holme og skærgårde, mellem Canada og Minnesota. Vi lejede en katamaranmotorbåd, pakkede madpakker, en stor omgang Margarita, samt et hav af luftmadrasser og legegrej.

Liselotte slapper af alene på Rainy Lake
Det blev til en fantastisk dag på en lille ø med sandstrand, hvor der blev dykket, badet, spist, fanget krebs - og ikke mindst drukket Margarita'er på luftmadrasser. Totalt afslappende og klart på Top 3 listen over mindeværdige oplevelser fra vores tur.

Se alle billederne fra Store Badedag fra Rainy Lake her.

Vi tog afsted fra Shelly og Josh for at mellemlande hos Jana & Jeff, der imellemtiden havde indlogeret sig sammen med resten af familien på et superlækkert ferie-resort længere mod syd.

Vandsjov med ungerne og Mortons
Det blev på alle måder en mindeværdig dag og en fantastisk afslutning på vores ferie, da de havde lejet speedbåd, jetski, kajakker som vi plaskede rundt i dagen igennem. Det var rørende at tage afsked med dem, fordi at de, ligesom vi, havde nydt hinandens selskab gennem de seneste par uger.

Se billederne fra dagen sammen med Jana & Jeff på vandet.

Vi skal bestemt mødes igen!

tirsdag den 3. august 2010

På shoppingtur i USA's største indkøbscenter

Mall of America med egen forlystelsespark
I Minneapolis ligger USA's største indkøbscenter, Mall of America. I midten ligger der en indendørs temapark på vilde rides og sjove forlystelser. Jana havde heldigvis skaffet fri adgang, så ungerne blev kastet ud i løjerne.

American Girl med nakketræk!
Ud over de ekstremt mange butikker, som alligevel ikke kunne nå på én dag, var der én butik, der stak ud - American Girl. Hvis nogen synes at Build-a-bear er en plage for forældres tålmodighed, står det intet, læs intet imod, denne nye dukkedille.

Et mini Magasin i tre etager, med dukker, dukketøj, dukkeudstyr, bøger, og dukkefrisørsalon og dukkebistro! En dukkefrisering starter ved 5 dollars og stopper først efter de 20 spir. Priserne for dukkelemonade og frugt er relativt billige i dukkebistroen (dukken spiser alligevel ikke noget). Til gengæld koster det kassen at spise frokost for børn og deres usandsynlig tålmodige forældre i bistroen...

Og når dukkelise så også koster over hundrede er det mindste da, at dukkebarnet har lige tænder, men nej, det skal der åbentbart også rettes op på!

For en god ordens skyld skal det med at Mille ikke fik nogen dukke...

Se flere billeder fra Mall of America på vores Picasa Webalbum. 

fredag den 30. juli 2010

Gensyn med Lewiston og gamle klassekammerater + 25 Years Class Reunion


Fredag formiddag tog vi afsked med Jana og hendes familie - efter vi havde tilbragt en dejlig uge sammen. Afskeden var næsten ikke til at bære, trods det at vi vidste, at vi ville se Jana igen om lørdagen til jubilæumsfesten (og muligvis igen ugen efter ;-) Vi satte Chrysleren i gear  og kørte afsted mod Lewiston, som ligger ca. 2 timers kørsel med syd. Lewiston er en bette by med 1200 indbyggere, hvor jeg (Liselotte) har været udvekslingstudent for.... ja, 20 år siden :-)

Inden vi nåede Lewiston kørte vi igennem Rochester, som er en by på størrelse med Aalborg. Her stoppede vi og købte en baseballhandske og et par bolde til Max. Max er på denne tur blevet fuldstændig vild med baseball - og det eneste han tænker på er, at komme ud og gribe nogle bolde :-)

Det var virkelig en "trip down memory lane" for mig, da vi kørte igennem Lewiston. Noget havde forandret sig, men det meste lignede sig selv. Vi kørte igennem byen og hen til Shellys (min hostsister) storesøster Cindy, hvor vi mødtes med Shelly og hendes tre børn, Garrett, Briant og Aliana. Vi hilste selvfølgelig også på Cindy.

Herefter kørte vi ud på landet til Shelly far og mor, som stadig bor i det hus de boede i, der jeg boede hos dem. Vi hilste på Clifford som nu er 79 år og stadig i god form. Mathilda sov middagslur da vi kom - hun er voldsomt plaget af Alzheimers - men Clifford tager sig stadig af hende. Hatten af for det - det er et stor arbejde for ham.

Herefter kørte vi ud på "farmen" som de kalder den. Det er her Shellys storebror og svigerinde bor med deres yngste datter - deres fire ældste børn er flyttet hjemmefra. Det er en stor gård med malkekøer og en del ansatte. Og her vi skulle overnatte de næste par nætter. Ungerne spottede straks deres udendørs swimmingpool, men desværre måtte vi ret hurtigt køre igen, da vi havde en aftale med Mary Kay og Kenny.

Mary Kay og Kenny er et ægtepar som jeg lærte og kende da jeg var herover. Og har sidenhen holdt kontakten med dem via julekort/gaver og senere hen via email. Jeg havde kontaktet dem inden vi tog herover og spurgt om vi skulle mødes. I stedet inviterede Mary Kay og Kenny os ud på pizza-restaurant sammen med resten af det slæng jeg gik sammen med fra high school'en.

Det var super sødt af dem, da jeg så fik mulighed for at se og snakke med dem jeg egentlig allerhelst ville møde igen efter 20 år - foruden Mary Kay og Kenny. Skøn skøn aften med lækker pizza, is og efterfølgende bowling for ungerne, mens vi voksne kunne sidde og samle op på alle årene :-)

Lørdag d. 31. juli var dagen for jubilæumsfesten. Den startede med, at vi mødtes på Altura-Lewiston High School kl. 10.30 - hvor vi fik en lille "tour" på skolen for at se, hvordan den ser ud idag og mindes gamle dage. Kl. 11.30 tog vi på "Kwik Trip" - den lokale tankstation og spiste frokost. Det var her mange af os i sin tid hang ud efter skoletid :-)

Kl. 13 kørte vi ned til en park, hvor vi også havde vores børn med. Her spiste vi kage, drak limonade og legede børnelege - børnene mod de voksne :-) Det var super hyggeligt og MEGET varmt. Herefter kørte vi hjem med børnene, som skulle passes af Cindy og hendes datter Trisha. Vi var lidt spændt på det, da der jo kunne forekomme lidt kommunikationsproblemer pga sproget - men når bare der er en svimming-pool og hotdogs i nærheden, så går alt jo som det skal ;-)

Kl. 18 mødtes alle fra Class of '90 igen - denne gang i byen La Crosse i nabostaten Wisconsin. Her skulle vi alle gå ombord på en hjuldamper, hvor vi skulle spise aftensmad og hygge os de næste 3-4 timer på Mississippifloden. I invitationen stod der, at er på hjuldamperen ville være "Free cash bar" - det var Steen og jeg lidt spændte på... en bar, hvor man kunne få free cash?! Nej, desværre ikke - blot en bar, hvor man kunne købe drikkevarer med kontanter.

Turen med hjuldampere var fantastisk flot. Og det var selvfølgelig endnu engang fedt at møde folk som jeg ikke har set i 20 år - men som stadig ligner sig selv ;-)

Efter turen med hjuldamperen kørte alle hen til et hotel (Stone Creek Inn), hvor vi kunne feste resten af aftenen/natten. Nogen overnattede også på hotellet. Jeg skal hilse og sige at cocktail'ene er noget billigere her end i DK. Typisk omkring 20-30 kr. - uha uha :-) Dejlig aften!

Og forresten... på vejen hjem fra hotellet skulle vi selvfølgelig lige omkring supermarkedet kl. 1.30 om natten for at handle ind :-) Shelly manglede lige et par ting til næste morgen, hvor hun havde inviteret hele hendes familie til morgenmad på farmen. Vildt syrealistisk at komme ind i et kæmpe supermarked på størrelse med Føtex klokken midt om natten med en pind i øret... selv delikatessen var åben. Men hvem pokker handler mad ind midt om natten - altså ud over os ;-) Jeg fatter ikke, hvordan det løber rundt...

Søndag formiddag stod vi op til kæmpe amerikansk morgenmad med pølser, bacon, scramble æg, pandekager med sirup und alles... Skønt!! Familien Thompson var samlet og jeg fik nu mulighed for at hilse på Mathilda, inden vi igen pakkede kufferterne og drog med nord til International Falls (stadig Minnesota og næsten Canada), hvor Shelly og hendes familie bor. "Kun" 7 timers kørsel (uden pauser) fra Lewiston.

Se billederne på vores Picasa Web

torsdag den 22. juli 2010

Hos Jana and family i Minnesota

Torsdag eftermiddag landede vi lidt forsinket i Minneapolis, Minnesota. Jana, Liselottes værtssøster fra highschooltiden og hendes mand Jeff, deres to døtre Ellie og Mia deres dreng, Quinn tog imod os i lufthavnen. Dejligt at se Jana igen, efter hendes besøg hos os for ca. 10 år siden i DK.

Vi kørte til deres hjem i Maple Grove, en forstad til Minneapolis. Lækkert sted med flotte træhuse og stille villaveje. Familien er fantastisk og ligner os meget i forhold til laidbackness ;-) Jana er hjemmegående og Jeff arbejder i et IT-firma. Ungerne blev fordelt og installeret på pigernes værelse og i kælderen. Vi fik vores eget værelse.

Deres naboer er ret sjove, dels fordi de har afskaffet hegn og hække og dels fordi "deler" deres hunde. Aftenens højdepunkt for ungerne var da naboen Fritz hev alle sine Honda Dax'er frem og gav en tur i haven.

Det rigtigt sjovt og Emil hang fra det øjeblik over i Frits garage daglig for at snakke sig til en endnu en tur på Hondaen. Og det gav pote :-)

Det væltede træ som ungerne leger på, på billedet blev kastet omkuld af en tornado ugen før.

Så det er ikke uden grund at de har sirener på alle vejene og at kælderen er et "musthave" for husene i området.

onsdag den 21. juli 2010

Med de lokale i Berkerley

Da vi tog tilbage til San Francisco mødtes vi med Carlos og hans kæreste. Carlos er ved at færdiggøre sin Phd om oplevelsesøkonomi og har taget et semester på Berkerley universitetet. Vi mødtes hos dem og spiste et meget lækre pizzaer som de hentede på hver deres favoritpizzaier i Berkerley.

Alene turen ned for at hente dem var spændende. Begge steder var der kø i indgangen, både til at hente og til at sidde og spise. For turister lignede det ikke steder man overhovedet ville gå ind på, men damn hvor smagte de godt.

Vi tog også en hutig tur rundt på Campus i Berkerley, en hel bydel i Berkerley. På økonomi instituttet rendte der et par nobelprismodtagere rundt sammen med en hord af richkids, der blot ventede på en eller anden venturekapitalist, der kunne realisere den næste Facebook/Twitter/Google idé. Meget facinerende.

Om aftenen skulle vi brænde det sidste benzin og kørte downtown og genså Fishermans Wharf. Og vi kørte opad de stejleste gader og nedad Lombardstreet (berømt hårnålesvingsboligvej i SF). Det var sjovt at se det igen inden vi skulle afsted til Minneapolis dagen efter.

Se dagens billeder på vores Picasa Webalbum

tirsdag den 20. juli 2010

Yosemiteparken II: Ned af den brusende flod i gummibåd...

På anden dagen havde vi fornøjelsen af tage på tur i en gummibåd ned af Merced floden i Yosemitedalen. Selv ventetiden i køen var imponerende med vandfald og stejle bjergsider til alle sider. Vi kunne se op til udsigtspunktet Glacier Point, hvor vi havde været dagen før.

Floden var rigtig sjov at sejle på og flere gange stoppede vi ved en flodbred for at badeog slukke tørsten i den gloende hede (33 grader C). Strømmen var flere steder stærk nok til at rive fødderne væk under en, men så lod man sig blot flyde længere ned og svømme ind på lavt vand. Max og Emil fik drevet deres mor til vandvid med den øvelse.

Det var en dejlig, afvekslende og ikke mindst sammenhængende oplevelse blot at sidde i en gummibåd og lade sig drive ned af floden over 3-4 timer. Helt klart en oplevelse, der kommer i top 3 på USA-listen. :-)

Se dagens billeder på vores Picasa Webalbum.