Sider

torsdag den 5. august 2010

Skal du i fængsel nu, mor?

Ødemarken i NordMinnesota
På vejen hjem gennem ødemarken mod Minneapolis fik Liselotte fornøjelsen af af hilse nærmere på den lokale sherif.

I bedste danske selvjustitsbiliststil klikkede vi cruisekontrollen til og morede os over hvor øde der var.

Og vupti ud af det blå kom røde og blå blink. Se her, hvordan cruisecontrollerinden bekender sine fartsynder mens sheriffen checker; mystisk udseende lyserødt plastickort, og dertilhørende antikvarisk dokument (internationalt kørekort) og grå familiebil på nummerplader fra Florida, hvoraf forreste mangler:


Besværre havde deres reporter ikke modet til at filme sheriffen under krydsforhøret af cruisecontrollerinden, da det muligvis kunne "be a violation of law against an officer in duty" og dermed evt. forlænge fængselsstraffen.

Til gengæld var der masser af tid til at få friske kommentarer fra gerningskvinden efterfølgende:



Souvenir til ca. 130 USD
Cruisecontrollerinden er hermed registreret i synderegistret i USPD og må derfor på ingen måde komme i cambolage med det amerikanske retssystem, hvis hun ønsker at sætte fod på amerikansk jord igen. 

Som en afsluttende kommentar fra deres udsendte, kan det konstateres, at bødeforlægget er den pt. dyreste souvenir, der tages med hjem fra staterne...
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar