Sider

mandag den 19. juli 2010

Yosemite nationalparken: Gennem store træer og fornøjelsen af at blive stoppet af politiet.

Yosemiteparken, en af Californiens mest populære naturparker blev gjort over to dage. Den første dag kørte vi op til Mariposa Grove og så de store redwoods. Syrealistisk at stå foran en træ der er bredere og højere end Cloostårnet!


Vi var blevet advaret om at Yosemite var noget overrendt. Og det kan man egentlig godt forstå at det er for alt er bare stort og imponerende. Så køen til seværdigheden tager man gerne...

Senere på dagen kørte vi op til Glacier Point et udsigtspunkt der ligger 1000 meter over Yosemitedalen. Vi har aldrig været i nærheden af rigtige bjerge...


Så det er helt vidt at stå på kanten og se 1000 meter lodret ned, have panoramaudsyn over gigantiske vandfald og endnu flere lodrette bjergsider. Totalt imponerende! Og nervepirrende med tre unger hængende ud over kanten...

Om aftenen ud af parken havde vi fornøjelsen af at blive stoppet af politiet. Noget vi alle havde snakket og hørt om. Så alle sad dirrende og ventede på at far ville blive kastet op på kølerhjelmen og lagt i benlås.

Heldigvis havde den rare politimand blot stoppet os for at vise os den rigtige vej, da han kunne se på vores kørsel, at vi ikke kunne finde den rigtige afkørsel ud af parken...pyhhh.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar